Tekniske hjælpemidler som dem fra science fiction-film ændrer arbejdslivet

Disse små enheder er også kendt som exoskeletter. De spændes fast til folks kroppe og hjælper dem med at løfte tunge byrder.

Selvtest på bagklappen af en bil: arbejdere på samlebåndet skal ofte arbejde over hovedet i timevis.Emmanuele Contini

Ved første øjekast har Horst Schlämmer og "Star Wars" intet med hinanden at gøre. Den ene er den mest kendte fiktive karakter skabt af den tyske komiker Hape Kerkeling. Schlämmer er en mand med hvalrosoverskæg og brutal 80'er-humor, med rygproblemer og åndenød. En mand fra fortiden, så at sige. Den anden er den mest berømte science fiction-serie i verden, proppet med vanvittig teknologi. Et glimt ind i en mulig fremtid, så at sige.

De to passer perfekt sammen, når det handler om at tackle et af de største problemer i den moderne arbejdsverden. Sætningen "Jeg har ondt i ryggen" er trods alt ikke kun Horst Schlämmer's running gag. Det er også blevet en almindelig talemåde i vores velstående verden, fordi det er et udtryk for en udbredt sygdom. Det føderale institut for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen har tallene: Arbejdstagere i Tyskland er syge i gennemsnit 17 dage om året, hvilket svarer til 700 millioner timer, hvor de ikke arbejder. Produktionstabet anslås til næsten 87 milliarder euro. Og en fjerdedel af alt sygefravær skyldes skader på bevægeapparatet - for det meste på ryg eller skuldre.

Og det er her, "Star Wars" kommer ind i billedet som et symbol på science fiction-verdenen, der ofte handler om at undertvinge eller redde menneskeheden med genial eller ondskabsfuld teknologi. Der glider mennesker nogle gange ind i gigantiske enmands-kampmaskiner. De fungerer som et kraftigt panser, lidt ligesom insekters ydre skelet, også kendt som et exoskelet. Maskinerne tjener menneskene som kraftige forlængelser af deres arme og ben. Med deres hjælp kan de små mennesker nu løfte enorme ting - uden nogen "ryg".

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt sådanne exoskeletter allerede findes i virkeligheden, og om de rent faktisk gør hverdagen lettere for tunge arbejdere.

En milliard i salg om året

Svaret fører til det smukt og nostalgisk renoverede tidligere Bötzow-bryggeri i Berlin-Prenzlauer Berg. På et hvidt bord ligger et højteknologisk apparat. "Det er et rigtigt exoskelet, ligesom dem, der bruges i bilindustrien," siger Janos Joskowitz fra Ottobock.

Det er en af verdens førende virksomheder, når det gælder proteser. Bock grundlagde virksomheden i Berlin kort efter Første Verdenskrig, hvorfra hundredtusindvis af krigsinvalider vendte hjem uden arme og ben. Bock forsynede dem med reservedele. I dag omsætter virksomheden for omkring en milliard euro om året med proteser og har siden 2018 også ønsket at være på forkant med det fremtidige marked for exoskeletter. Med virksomheden German Bionic er den en af de største tyske leverandører.

Exoskelettet bæres som en vandrerygsæk: Ved siden af skuldrene er der fleksible "sekundære arme", der er spændt fast til brugerens egne arme.Emmanuele Contini

Exoskelettet på bordet ser stilfuldt ud. Det futuristiske design leder tankerne hen på science fiction. Det matte, gråsorte look og de slanke og elegante former ville nemt kunne passe ind i film som "Alien". Men det, man spænder fast på ryggen, er ikke et kampredskab, men et fremtidigt arbejdsredskab. Det er en letvægtsenhed, der kun vejer to kilo.

Janos Joskowitz er exoskelet-ekspert hos Ottobock og forklarer, at der er to klassiske anvendelsesområder: For det første, når arbejdsstyrken skal løfte tunge byrder. "Samt industrier, hvor folk skal udføre meget arbejde over hovedet," siger Joskowitz og taler om mekanikere, der indretter fly, håndværkere, der borer huller i lofter, og mekanikere, der skruer gulvpaneler fast i skakten under en bil.

Problemerne: tunge løft, at sidde ned i lange perioder, at stå op for meget

Arbejde er stadig en af de største farer for helbredet. Selvom man ofte siger, at de fleste ulykker sker i hjemmet, skyldes hverdagens slid på bevægeapparatet monotont hårdt arbejde, konstante forkerte bevægelser eller overbelastning.

Ifølge en fagforeningsundersøgelse siger halvdelen af alle bygningsarbejdere, at deres arbejdsdag er så udmattende, at de ikke længere har nogen reel livskvalitet efter arbejde. De har "ondt i ryggen", fordi de bukker sig for meget forover, ligesom lagerarbejdere eller vaskemaskinemontører. I tilfældet med fliselæggere har knæbrud længe været anerkendt som en erhvervssygdom. Andre har "ondt i ryggen", fordi de står op for længe, som f.eks. lærere eller butiksassistenter. Men mange mennesker, der kun arbejder ved computere, lider også af rygproblemer, fordi de sidder for meget ned: Kontorfolk, kassedamer, tandlæger, buschauffører. Andre har "skulderproblemer", fordi de arbejder for meget over hovedhøjde, f.eks. svejsere på skibsværfter. "Eller bilbyggere, der udfører lange perioder med monotont arbejde på samlebåndet med armene løftet," siger Joskowitz.

Han har sat noget op til et selv-eksperiment. Foran den hvide væg står en ramme, hvorpå der hænger en åben bagklap fra en bil. Arbejderne på samlebåndet skal bruge timer på at installere tykke kabelbundter i døren. Efter kort tid begynder det at krible i deres armmuskler. Det er tegn på træthed. Det er som at male loftet. Så du sænker hurtigt armen igen.

Kan denne stilfulde tingest virkelig hjælpe? Exoskelettet bæres som en rygsæk. Taljeremmen sidder godt fast, og det samme gør brystbæltet. Apparatet er så let og fleksibelt, at man næsten ikke lægger mærke til det. Kun i øjenkrogen ser man noget langt og sort stikke ud til venstre og højre for skuldrene. Det er fleksible stænger, der kan bøjes som glasfiber. Du skal blot bøje disse elastiske ekstra arme ned og spænde din overarm fast til dem. Nu holder du armene oppe uden anstrengelse.

Hjernekirurger bruger også teknologien

"På den ene side udnytter man det gamle princip med vandrerygsækken," siger Joskowitz. "Det handler om at omfordele energi: belastningen og vægten flyttes og omfordeles til den stærkeste knogle, vi har: hofterne." Der er også en anden virkningsmekanisme: en slags energilagring i fjedrene på ryggen. "Når jeg tager udstyret på, tilfører jeg energi til systemet gennem mine armbevægelser, som så frigives igen, når jeg arbejder." Det er et lukket kraftcirkulationssystem. "Som en vægt. Hvis der er 200 kilo på begge sider, er der kun brug for meget lidt ekstra energi på den ene side for at flytte den anden side opad."

Det virker virkelig: Vægten af armene er stort set forsvundet. Slut med at blive træt ved bagklappen. Det kræver endda kræfter at skubbe armene helt ned. Med exoskelettet går du som en halvstærk teenager - som om du havde barberblade under armhulerne.

Medarbejdere i pakkeleveringsfirmaer eller på lagre skal løfte tunge byrder. Der findes også hjælpemidler, der rent faktisk virker.Emmanuele Contini

Men exoskeletterne er ikke til for at hjælpe folk, der allerede har "ryg". "De er beregnet til at blive brugt som en sikkerhedsforanstaltning til visse opgaver, så medarbejderne ikke får rygproblemer i første omgang," siger Joskowitz.

Den har også andre anvendelsesmuligheder: Stakning af ostehjul, ophængning af trådspoler på væve, beskæring af frugttræer. "Kunstnerne på Augsburger Puppenkiste bruger også udstyr som dette," siger han. De skal hele tiden arbejde over hovedet med deres dukker. Og det er meget delikat arbejde, der kræver ekstrem fingerfærdighed, og hvor armene ikke må blive trætte - selv efter flere timer. "En hjernekirurg fra Göttingen bruger denne teknik."

Arbejdslivet bliver også forlænget

Der findes omkring 100 små og store producenter på verdensplan, og i Tyskland er der mere end 10.000 apparater i brug. Testversionen koster fra 1900 euro hos Ottobock. Mange virksomheder kan ikke lide at tale om deres brug, fordi de indrømmer, at deres arbejde er hårdt.

Det hjemlige arbejdsmarked er frem for alt blevet én ting: en verden af afsavn. Ikke alene er der en alvorlig mangel på specialiserede faglærte arbejdere, men fysisk hårdt arbejde er heller ikke populært. Der er ikke længere hære af arbejdsløse, der er klar til at udføre næsten ethvert job. Selv kvinder vil i dag hellere have et kontorjob end at stå i en frisørsalon i otte timer og ødelægge deres rygge.

"Arbejdslivet har ændret sig drastisk," siger Urs Schneider fra Stuttgart. Den 51-årige kender til en verden af tekniske hjælpemidler i arbejdslivet. Han arbejder på Fraunhofer Institute for Manufacturing Engineering and Automation. "I lang tid var arbejdsverdenen præget af sort pædagogik," siger han. "Mottoet var: Som lærling har du det lige så hårdt, som jeg havde det dengang. Nu fejer du gårdspladsen." I lang tid var der også en idiosynkratisk stolthed blandt folk, der måtte arbejde hårdt. Uanset om de bevidst ødelagde deres helbred som minearbejdere i DDR ved at bryde uran i Wismut eller som kulminearbejdere i Ruhrområdet. "I dag er fokus ikke længere kun på løn, men på livskvalitet," siger Schneider. "I dag er der et andet syn på mennesker og samfund, og heldigvis er der også en anden diskussion om arbejdsstyrkens sundhed." Der er også klare krav til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Verdens mindste exoskelet: Det passer over fingerspidsen og hjælper, når nogen skal proppe noget et sted hen i timevis.Emmanuele Contini

Schneider leder Fraunhofer-instituttets sundhedsafdeling med 70 forskere, underviser på universitetet og har specialiseret sig i forskning i biomekatronik. Det drejer sig om teknologiske løsninger til mennesker som proteser, kørestole eller forbedring af kirurgiske indgreb, så patienterne kan fungere bedre bagefter. Schneider forsker også i exoskeletter.

"Den slags værktøjer er ikke tidstypiske gadgets eller dyre ubrugeligheder," siger han. For ud over manglen på kvalificeret arbejdskraft er der også en anden udvikling. "Fordi der er mangel på unge mennesker, der betaler ind til pensionskasserne, er alle nødt til at arbejde længere og længere." Det er en anden grund til, at der nu er ergonomiske stole eller hæve-sænke-borde på kontoret eller exoskeletter på pakkelageret.

Men indtil videre har der manglet videnskabelige undersøgelser af, om der rent faktisk kan påvises en fordel. "Der er nu et stort internationalt samarbejde mellem universiteterne," siger han. I en undersøgelse analyserede han arbejdspræstationen hos 60 svejsere i Hamborg. Nogle arbejdede i 60 minutter som normalt, andre bar forskellige typer exoskeletter.

Kun den sidste udvej

"Resultatet var klart: svejserne med exoskeletterne sagde, at arbejdet var mindre anstrengende, og arbejdsresultaterne var også klart bedre."

Urs Schneider siger, at sådanne hjælpemidler kun er den sidste mulighed. Han forklarer, at TOP-princippet nu gælder i mange brancher for at minimere sundhedsskader. Forkortelsen står for Teknologi-Organisation-Person. Det første skridt er at se, om teknologien kan hjælpe, f.eks. små løftekraner ved pakkesortering. Hvis de er for langsomme eller uhåndterlige, er næste skridt at se, om arbejdsorganisationen kan ændres, så pakkerne leveres på en sådan måde, at de ikke længere behøver at blive løftet. "I bedste fald er ændringer i punkt 1 eller 2 nok til at sikre, at folk ikke er udmattede efter endt arbejdsdag," siger Schneider. Kun hvis ingen af disse foranstaltninger virker, vil hjælpemidler som exoskeletter blive fastgjort til kroppen.

Nu følger det andet selveksperiment i det tidligere Bötzow-bryggeri: at løfte tunge byrder. Den anden stilfulde sorte genstand er betydeligt større. Den støtter dog ikke armenes styrke, men er placeret foran brystet. Jeg sætter mig på hug, og den energi, der opstår, lagres i en gasfjeder, og når jeg løfter trækassen, frigiver fjederen energien. Det er, som om nogen presser blidt, men meget fast mod mit bryst. Kassen er let.

Kassen er faktisk lille, men tung: men med dette exoskelet er den meget lettere.Emmanuele Contini

Janos Joskowitz smiler og peger på et sort fingerbøl. "Det er verdens mindste exoskelet," siger han. Til fingerspidsen. Det hjælper, når man skal proppe noget ind et sted med sin finger i timevis.

Urs Schneider forklarer, at idéerne faktisk stammer helt tilbage fra 1960'erne, hvor science fiction-filmene også begyndte deres sejrsgang. "I 1980'erne og 1990'erne blev der udført en masse eksperimenter i bilindustrien i Japan," siger forskeren. Mange af udviklingerne er nu klar til markedet. "Vi forventer, at sådanne systemer virkelig vil slå igennem på markedet fra omkring 2025." Interessen er voksende. Enhederne vil også blive udstyret med intelligent elektronik eller små støttemotorer. "Udviklingen er stadig i sin vorden," siger Schneider. Forskningen er nu på det niveau, hvor bilen var omkring 1890. "Men disse innovationer har potentialet til at ændre arbejdsverdenen positivt."

30.11.2022: Kilde Tekniske hjælpemidler som dem fra science fiction-film ændrer arbejdslivet (berliner-zeitung.de)