Ein Exoskelett ist ein mechanisches Gerüst, das außen am Körper angebracht wird, um den menschlichen Körper mit einem Stützkorsett zu unterstützen. Diese Technologie hat ihre Ursprünge in der Natur, insbesondere bei Gliedertieren wie Krebsen, die anstelle eines inneren Skeletts ein Außenskelett zur Stabilisierung nutzen.
Es gibt aktive (mit Motor und Batteriesysteme) und passive (pneumatische oder Federsysteme) Exoskelette für die Industri (Überkopf, Rücken und Beine) sowie für die Rehabilitering nach einem Schlaganfall beispielsweise oder als Hilfsmittel für die private Nutzung im Alltag für Menschen mit Handicap.
Exoskelet "Hvad er det?": Ordet exoskelet kommer fra græsk og indeholder ordene "exo" (udenfor) og "skeletos" (udtørret krop). Et exoskelet (også kendt som en robotdragt) er et stillads, som regel mekanisk og motoriseret, som er fastgjort til en persons ydre krop og fungerer som et støttekorset for bæreren. Exoskeletter vil også blive mere populære i fremtiden under overskriften augmented mobility.
Kort og godt:
Exoskeletter kan øge ydeevnen hos ikke-handicappede brugere og genskabe bevægelsesfriheden hos gangbesværede.
Dyreriget fungerede som en teknisk skabelon for biomekanik, da leddyr primært bruger exoskeletter, herunder krebsdyr og edderkoppedyr, da leddyr ikke har et indre skelet, men bruger denne type exoskeletter (ydre skelet) til stabilisering. Det første registrerede forsøg på at bygge et moderne mekanisk exoskelet var Hardiman, en mislykket eksperimentel prototype lavet af General Electric i 1965. Hardiman var designet til at give brugeren mulighed for at bære belastninger på op til 680 kg. Men brugeren var ikke i stand til at styre exoskelettet, så projektet blev aflyst. Fraunhofer Institute for Production Systems and Design Technology var det første forskningsinstitut i verden til at udvikle en gangsimulator kaldet "HapticWalker", som er designet til at hjælpe slagtilfældepatienter med at genlære at gå. Det første exoskelet uden drev blev patenteret af den russiske opfinder Nicholas Yagn tilbage i 1890. Det består af to bladfjedre, der er anbragt parallelt med benene for at forbedre infanteriets ganghastighed.
Udvikling indtil i dag:
Blandt andre fremskridt i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede har finansiering fra US Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) Exoskeleton for Human Performance Augmentation Program 6 gjort det muligt at udvikle bærbare robotter til underekstremiteterne (især Berkeley-exoskelettet til underekstremiteterne og Sarcos Guardian XO, der øger styrken og reducerer anstrengelsen ved overførsel af belastning). Teknologien blev derefter tilpasset til andre områder, herunder rehabilitering og industri.
Exoskelettets funktion er let at forklare: Nutidens exoskeletter er lette at montere og bruges i Industri 4.0 som en form for arbejdsmedicin og inden for medicin. Disse motoriserede exoskeletter til underekstremiteterne bruges især til medicinsk rehabilitering. For eksempel kan patienter med paraplegi, multipel sklerose eller lammelser efter et slagtilfælde have gavn af at træne med systemet.
Der findes exoskelet-systemer til overkroppen og exoskelet-robotter til benene samt exoskelet-handsker.
Inden for medicinsk rehabilitering, f.eks. på rehabiliteringsklinikker, er exoskeletter begrænset til midlertidige lokale behandlinger. Her bruges de f.eks. som træningsudstyr under indlæggelsen eller det ambulante genoptræningsprogram.
Takket være den tekniske udvikling i form af forbedret drevteknologi og genopladelige batterier med lang levetid bruges exoskeletter nu også til personlig brug. Det gør det muligt for folk at stå og gå selvstændigt igen og gøre sig mindre afhængige af tredjeparter. Disse modificerede exoskeletter er velegnede til langtidsbrug og personlig brug i det private hverdagsmiljø og bruges nu også der.
I medicinsk praksis, især efter en rygmarvsskade, kan et exoskelet være en værdifuld tilføjelse til de medicinske hjælpemidler. Det er især tilfældet, hvis de strukturelle og funktionelle egenskaber i det neuromuskulære system og skelettet er svækket i en grad, der gør mobilisering ved hjælp af en ortose vanskelig.
Exoskeletter betragtes som en alternativ løsning til ortoser til patienter med komplet paraplegi, især hvis læsionsniveauet er over brysthvirvlen. Det giver bedre mobilitet og uafhængighed for den ramte person.
Selv hos patienter med inkomplet paraplegi kan ortoser være med til at fremme patientens egen aktivitet så meget som muligt, selv ved læsionshøjder over T12. Det er en vigtig forudsætning for at øge chancerne for succes med mobilitetstiltag.
Udformningen af et exoskelet varierer afhængigt af anvendelsesområdet og den specifikke kropsregion, der skal understøttes. Exoskeletter kan opdeles i to grundlæggende typer med hensyn til deres kraftunderstøttelse: passive og aktive exoskeletter.
Mens aktive exoskeletter får deres krafthjælp elektrisk eller pneumatisk, gør passive versioner det mekanisk med fjedre. Passive exoskeletter kræver ikke en ekstern strømforsyning. Ved aktive exoskeletter skelner man mellem bærbare batterier eller gasflasker og stationære forsyninger som lysnettet eller trykluftsystemer.
Der findes exoskeletter til hænder, arme, skuldre, torso og ben.
Exoskeletter kategoriseres efter deres støttefunktion: dem, der understøtter styrke, dem, der øger bærerens udholdenhed, og dem, der øger bevægelseshastigheden.
Aktive exoskeletter vejer betydeligt mere end passive. De starter ved 15 kg til 25 kg.
Lette, passive exoskeletter bruges ofte til at korrigere kropsholdningen (når man løfter eller sidder) eller til at støtte vægten af værktøj under arbejde over hovedet. Aktive exoskeletter giver mulighed for at aflaste brugeren under løftearbejde.
Passive og aktive exoskeletter er ved at revolutionere arbejdslivet og muliggør betydelige energibesparelser ved at give målrettet støtte, når man flytter byrder. Det primære anvendelsesområde for disse exoskeletter er monotont arbejde, hvor der skal håndteres konstante vægte.
Sammenlignet med passive exoskeletter Aktive exoskeletter drevet af en ekstern energikilde, hvilket gør dem mere dynamiske og alsidige. Disse exoskeletter er kendetegnet ved deres evne til at modtage en kontinuerlig energiforsyning og dermed udføre en bred vifte af opgaver. Den største forskel mellem passive og aktive exoskeletter ligger i typen af energiforsyning. Passive exoskeletter er begrænset til mekanisk støtte, mens aktive exoskeletter er drevet af en ekstern energikilde og dermed tilbyder udvidet funktionalitet.
I begge tilfælde hjælper de med at reducere arbejdsbyrden og øge medarbejdernes effektivitet, hvilket gør dem til en lovende teknologi i forskellige brancher.
Grundlæggende kan exoskeletter inddeles i tre typer, alt efter hvilken form for kraftstøtte de giver:
Passive exoskeletter støtter bæreren ved hjælp af mekaniske hjælpemidler som fjeder- eller remskivesystemer. Energien lagres mekanisk ved hjælp af fjedre, hvorved den potentielle energi, som fjedrene forspændes med under en bestemt bevægelse af en kropsdel, efterfølgende støtter medarbejderne i modbevægelsen. De kræver derfor ikke brug af motorer eller sensorer, er normalt lettere eller mere støjsvage og meget lettere at sætte op.
Aktive exoskeletter giver aktiv mekatronisk kraftstøtte til individuelle eller kombinerede fysiske belastninger. Da de drives pneumatisk eller af motorer, forsynes med strøm og normalt er modulære og kan udvides, er de meget mere komplekse, tunge og kræver mere træning. Aktive exoskeletter drives normalt elektrisk. Der er enten et integreret batteri i støttestrukturen, eller exoskelettet er forbundet direkte til strømforsyningen. Drivkraften kan også være pneumatisk.
Et passivt exoskelet henter sin energi fra den forspændte fjedermekanisme eller fra spændingen i en elastik, som returneres i den modsatte retning af brugerens indsats efter hver støtte. Denne proces resulterer i en effektiv omfordeling af kraft, som er tilgængelig igen til den næste belastningsbevægelse. Denne innovative teknologi gør det muligt at harmonisere belastningen med menneskekroppens naturlige bevægelsessekvenser. Exoskelettet supplerer den menneskelige styrke, når der løftes over hovedet, og støtter bevægeapparatet, især i skuldre og arme. Under den nedadgående bevægelsesproces genaktiveres aktuatorerne i det passive exoskelet af brugeren for at være klar til det næste løft.
Det passive exoskelets effektive støttekraft er begrænset af den kraft, som brugeren anvender til at forspænde systemet. Til mere krævende opgaver, såsom at flytte tunge byrder, kræver dette tilsvarende højere forspændingskræfter. Denne konstante stramning og afstramning af exoskelettet kan dog være trættende ved meget monotone og gentagne bevægelser. I sådanne tilfælde anbefales det, at exoskelettet kun bruges til aktiviteter med op til 45 minutters kontinuerlig brug for at sikre, at exoskelettet i tilstrækkelig grad kan modvirke vægten af det værktøj, der løftes. Dette sikrer ikke kun exoskeletets effektivitet, men også brugerens komfort og helbred under brugen. Det passive exoskelets evne til at understøtte menneskelig ydeevne rummer et stort potentiale for forskellige anvendelser, fra tung industri til sundhedssektoren.
Forspændingen er ofte variabel og kan justeres individuelt med hensyn til kraftniveau og maksimal fjederkraft ved hjælp af riflede møtrikker eller værktøj. Dette gør det muligt at justere støtteegenskaberne, men ikke under arbejdsprocessen. Afhængigt af strukturen og systemdesignet skal det passive exoskelet fjernes og delvist modificeres til dette formål, hvilket er tidskrævende og ofte upraktisk.
Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Få mere at vide
Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Få mere at vide
Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Få mere at vide
Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Få mere at vide
Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Få mere at vide
Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Få mere at vide
Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Få mere at vide
Ved at indlæse videoen accepterer du YouTubes privatlivspolitik.
Få mere at vide
Copyright beskyttet af Tom Illauer
Exoskeletter studeres videnskabeligt inden for rehabiliteringsrobotik og undersøges empirisk på mange universiteter. Især til terapeutiske formål er det en del af et tværfagligt forskningsfelt. Besøg venligst vores sektion Studier og forskningsuniversiteter med lister og kontakter. Du kan finde en oversigt over exoskelet-applikationer i vores oversigt.
Valget af det rigtige exoskelet afhænger af forskellige faktorer, herunder Producent og den specifik løsningsom du har brug for. Ligeledes er den tilsigtede Anvendelsesområde og din individuelle diagnoser eller generelle forhold spiller en vigtig rolle. Det er afgørende, hvordan du bærer exoskelettet for at reducere f.eks. rygsmerter.
Nedenfor finder du en detaljeret oversigt over kriterier og anbefalinger til at vælge det rigtige exoskelet:
Type af støtte: Exoskeletter kan støtte det ene eller begge ben, afhængigt af patientens behov. Der findes både modeller til personer, der stadig kan gå selv, og til personer, der ikke længere kan gå.
Skelettets tilstand: Patientens skelet må ikke have nogen brud for at sikre, at exoskelettet kan bruges.
Knogletæthed: En sund og tilstrækkelig stærk knogletæthed er af stor betydning for sikkert at kunne bære belastningen fra exoskelettet.
Fysisk tilstand: Patienten skal være i god fysisk form for at kunne klare kravene fra exoskelettet.
Kropsstørrelse: Patientens højde skal være mellem 160 cm og 195 cm for at sikre, at exoskelettet sidder ordentligt.
Vægt: Patientens vægt bør ikke overstige 100-120 kg for at sikre, at exoskelettet fungerer effektivt og sikkert.
Exoskeletsystemerne er primært designet til personer med komplet eller inkomplet paraplegi, som kan støtte sig til krykker. Det er vigtigt, at knogletætheden er tilstrækkelig, og at bevægeligheden i de enkelte led (hofte, knæ, fod) opfylder kravene. Regelmæssig ståtræning, f.eks. med et ståbord eller en ståkørestol, kan være gavnlig på forhånd for at forbedre stabiliteten af det kardiovaskulære system og kontrollen af overkroppen.
Før man bruger et exoskelet, skal man have en godkendelse fra den behandlende læge for at sikre, at det er egnet til test. Derudover bør der foretages en aktuel måling af knogletætheden, ideelt set i form af en DXA-måling på låret, for at sikre exoskeletets sikkerhed og effektivitet. Overholdelse af disse kriterier og anbefalinger er afgørende for at sikre den bedst mulige støtte og sikkerhed fra et exoskelet.
Brug af exoskelet bør undgås, hvis patienten opfylder følgende kriterier:
Alvorlige neurologiske skader: Eksklusive rygmarvsskader (såsom multipel sklerose, cerebral parese, amyotrofisk lateral sklerose eller traumatisk hjerneskade). I sådanne tilfælde anbefales det ikke at bruge exoskelet, da patientens specifikke behov kan kræve en anden type støtte.
Heterotopisk ossifikation: Hvis man ved, at der forekommer heterotopisk ossifikation, bør exoskelettet ikke anvendes. Denne knogledannelse uden for skelettet kan forringe exoskeletets funktion.
Psykiatriske eller kognitive lidelser: Patienter med psykiatriske eller kognitive lidelser, der kan påvirke exoskeletets korrekte funktion, bør ikke bruge enheden. Sikker brug kræver tilstrækkelig mental kapacitet og kognitive evner.
Betydelige kontrakturer: Hvis patienterne har betydelige kontrakturer, anbefales det ikke at bruge exoskelettet. Disse muskelkontrakturer kan forringe exoskeletets funktionalitet.
Graviditet: Gravide kvinder bør afholde sig fra at bruge et exoskelet for at minimere mulige risici for moderen og det ufødte barn.
Alvorlige samtidige sygdomme: Exoskelettet bør ikke bruges, hvis patienten lider af alvorlige ledsagende sygdomme som infektioner, kredsløbsforstyrrelser, hjerte- eller lungesygdomme eller tryksår. Disse tilstande kan forringe patientens evne til at bære vægt og øge risikoen for komplikationer.
Alvorlig spasticitet: Brug af exoskelet anbefales ikke, hvis der er alvorlig spasticitet, som vurderes som grad 4 på en skala som Ashworth Spasticity Scale. Muskelstivhed kan forhindre bevægelse i exoskelettet.
Ustabil rygsøjle eller uhelede frakturer: Hvis patienten har en ustabil rygsøjle eller uhelede frakturer i lemmerne eller bækkenområdet, bør exoskeletet ikke bruges. Skelettets stabilitet er afgørende for sikker brug.
Overholdelse af disse kriterier er afgørende for at sikre sikkerheden og effektiviteten ved brug af exoskelet. Patienter og sundhedspersonale bør omhyggeligt gennemgå disse retningslinjer og overveje individuelle behov og begrænsninger.
Hjælpemidlet kan potentielt forenkle følgende aktiviteter: (Læs venligst studier og søg råd hos din læge!) Ifølge producenten:)
Systemerne til personlig brug er lette, kropsbårne exoskeletter med motorer i hofte- og knæled. Brugeren styrer bevægelserne ved at flytte sit tyngdepunkt en smule. Ved hjælp af en sensor genkender systemet overkroppens foroverbøjning, som udløser det første skridt. Gentagne flytninger af kropsvægten udløser en række trin, der efterligner benenes normale bevægelser.
Et exoskelet er en mekanisk ramme, der er fastgjort til en persons ydre krop og fungerer som en slags støtteanordning. Udtrykket "exoskelet" stammer fra græsk og betyder bogstaveligt talt "udenfor" (exo) og "udtørret krop" (skeletos). Konceptet er oprindeligt inspireret af leddyr som krabber, der bruger et eksternt skelet til stabilisering. Biomekanikken har videreudviklet dette koncept.
I dag bruges motoriserede exoskeletter allerede inden for medicin, især inden for ortoser. I medicinsk rehabilitering bruges motoriserede exoskeletter til underekstremiteterne. Mennesker med paraplegi, multipel sklerose eller lammelser efter et slagtilfælde kan have gavn af at træne med sådanne systemer. Indtil nu har disse hjælpemidler ofte været brugt til midlertidig lokal behandling, f.eks. under indlæggelse eller ambulant genoptræning.
Takket være fremskridt inden for drev- og batteriteknologi er det nu muligt at udvikle exoskelet-systemer, som kan betjenes uafhængigt af brugerne og gøre dem i stand til at gå selv. Sådanne exoskeletter er velegnede til langvarig brug i det private hverdagsliv og bliver nu brugt i denne sammenhæng. Der findes også mange professionelle løsninger, især til medarbejdere i logistik-, pleje- og håndværkssektoren. Disse løsninger fokuserer primært på at aflaste ryg og overkrop, og der findes også produkter, som understøtter greb eller siddende arbejde.
Den motoriserede mekanisme giver aflastning og kausal støtte, især i områderne fra ryggen til knæene.
Omkostningerne ved exoskeletmodeller varierer meget. Det afhænger af den enkelte sag. Sygeforsikringen for træning i et rehabiliteringscenter, for eksempel sygeforsikringen for paraplegikere, virksomhedssygeforsikringer og virksomhedskooperativer for erhvervsmæssig integration, pensionsforsikringsudbydere osv. er alle mulige muligheder. Sandsynligheden for en positiv afgørelse stiger med sandsynligheden for handicapkompensation. Det spiller også en rolle, om exoskelettet er beregnet til at give kosmetisk eller funktionel støtte. De fleste exoskeletter (undtagen ReWalk) har ikke et støttenummer, hvilket igen gør ansøgningsprocessen vanskeligere, men ikke umulig. Der er dog nogle få udbydere af exoskeletter, der har certificeret tilladelse til at fakturere exoskelettet som et hjælpemiddel med hjælpemiddelnummeret (23.29.01.2001 og 23.29.01.3001) til sygeforsikringer eller plejeforsikringer.
Alternativt er der også en trappekørestol med et hjælpemiddelnummer i premium-serien kaldet Scewo.
Vil du købe et exoskelet? Den gennemsnitlige pris for et exoskelet ligger på et fem- til sekscifret beløb. De sædvanlige priser på exoskeletter til personlig brug er i gennemsnit mindst 100.000 euro. Hvis din sygesikring godkender din ansøgning, skal du kun betale din lovpligtige egenbetaling på op til 10 euro. Vil du gerne låne et exoskelet? Det er også muligt. Du kan leje exoskelettet, uanset om det er et exoskelet med motor eller et exoskelet uden motor.
Det afhænger især af producenten, modellen, brugeren og træningsprogrammet. I princippet kan exoskeletter opnå en ganghastighed på op til 4 km/t.
Den positive effekt af exoskeletter er blevet analyseret og bevist i adskillige undersøgelser. Du kan finde flere oplysninger om undersøgelserne her. De er også listet igen for dig nedenfor.
Det afhænger specifikt af modellen og anvendelsesområdet. Militære exoskeletter har normalt en betydeligt højere belastningskapacitet. Exoskeletter skal dog altid beskyttes mod ekstremt sollys (-15 til 45 grader Celsius). Desuden bør man undgå direkte kontakt med ild, gløder og varme.
Et exoskelet kan være et meget effektivt redskab til at aflaste belastningen ved tunge fysiske aktiviteter, for eksempel i rygområdet.
Inden for medicin, et klart nej. Inden for industriel brug, "ja", fordi de aflaster snarere end øger ydeevnen, selvom exoskeletter i Industri 4.0 forbedrer medarbejdernes ergonomi og dermed øger medarbejdertilfredsheden, hvilket de fleste arbejdsgivere finder præstationsfremmende.
Det afhænger af modellen. Industrielle exoskeletter kan sættes på og tages af på mindre end 30 sekunder. Medicinske exoskeletter kan bruges inden for et par minutter (ca. fem minutter).
Industri:
Brugstiden for exoskeletter er ikke begrænset. Fordi de er nemme at tage af og på, kan exoskeletterne blot tages af fra tid til anden, f.eks. når man skifter arbejdsstation eller holder pause.
Medicin:
Brugstiden for exoskeletter er begrænset. Vi anbefaler at holde længere pauser fra tid til anden og ikke have dem på i flere timer ad gangen.
Stofferne i et exoskelet er aftagelige og vaskbare, hvilket gør dem genanvendelige. Teknologien kan nemt rengøres med en fugtig klud.
Det anbefales at bruge exoskelettet individuelt og personligt for at sikre den bedst mulige effektivitet gennem præcis justering af enheden.
Af hygiejnemæssige årsager er det heller ikke tilrådeligt at give dem videre til en anden bruger.
I alt har vi mere end +90 Producent af exoskeletter er listet. Du er velkommen til at læse vores oversigt efter anvendelsesområde, diagnose, branche osv. Her er et par eksempler; efter vores mening er de førende i Tyskland OttoBock, Keeogo, ReWalk og Myomo. I USA, Sydkorea, Japan og Tyskland udvikles der i øjeblikket bl.a. exoskeletoner. Brugbare modeller er blevet udviklet siden begyndelsen af årtusindet, i første omgang af organisationer med tilknytning til militæret, men der er endnu ingen rapporter om brugen af dem. Vi har blandt andet listet følgende exoskelet-leverandører og exoskelet-virksomheder:
Du kan finde en oversigt over alle producenter med filtermuligheder i vores Oversigt over producenter af exoskeletter.
Ifølge den tyske sociale ulykkesforsikring: "Arbejdsgivere er også forpligtet til at foretage en risikovurdering her. Som et resultat heraf skal beskyttelsesforanstaltninger inklusive instruktioner udledes og implementeres. Der skal især tages hensyn til sikkerhedsmålene og kravene i den tyske arbejdsmiljøforordning og, hvor det er relevant, forordningen om sikkerhed og sundhedsbeskyttelse ved brug af personlige værnemidler på arbejdspladsen."
Det tyske arbejdsgiveransvarsforsikringsforbund for handel og varelogistik betragter brugen af exoskeletter af medarbejdere i deres sektor som "en spændende innovation, men en, der stadig har brug for udviklingsarbejde".
Det er vigtigt at søge intensiv rådgivning, før du bestiller, da følgende problemer kan opstå:
Skeletsystemet i organismer spiller en afgørende rolle for at støtte og beskytte kroppen. Der er to grundlæggende typer af skeletter: endoskelettet og exoskelettet. Endoskelettet er en indre, hård del af kroppen, mens exoskelettet udgør en hård, ydre beskyttelse. For at se nærmere på disse to typer af skeletter er det vigtigt at forstå deres oprindelse og karakteristika.
Endoskelettet udgør kroppens indre, hårde ramme. Det er knyttet til udvalgte organismer, især hvirveldyr som pattedyr, fugle og fisk. Dette skelet består af levende væv, især knogler og brusk. Disse væv giver støtte, beskytter vitale organer og muliggør bevægelse. Endoskelettet udvikles fra endodermen, et af de tre primære kimlag, der dukker op i de meget tidlige stadier af embryonaludviklingen.
I modsætning hertil er exoskelettet en hård ydre beskyttelse, der omgiver kroppen. Dette exoskelet findes hos organismer som leddyr, der omfatter insekter, krebsdyr og edderkopper. I modsætning til det levende væv i endoskelettet består exoskelettet af et stift ydre lag, der ofte er lavet af kitin eller calciumforbindelser. Denne ydre beklædning giver organismen beskyttelse og strukturel integritet og gør det muligt at bevæge sig. Eksoskelettet udvikles fra ektodermen, det yderste af de tre primære kimlag.
Det er vigtigt at bemærke, at det hydrostatiske skelet er en anden type skelet, der findes hos orme. Det er baseret på et vandsystem, der gør det muligt for ormen at bevare sin form gennem udvidelse og sammentrækning af væsker i et muskelfyldt kammer.
Overordnet set adskiller endoskelet og exoskelet sig ikke kun i deres placering i kroppen, men også i deres sammensætning og funktion. Mens endoskeletter indeholder levende væv som knogler og brusk, består exoskelettet af et ikke-levende, hårdt ydre lag. Disse forskelle afspejler de tilpasninger, som forskellige organismer har udviklet for bedst at kunne klare sig i deres livsstil og miljø.
Vi vil snart offentliggøre en udvekslingsmulighed for de berørte på den anonyme Discord-platform. Hold dig opdateret og abonner på vores nyhedsbrev.
Fordele ved det menneskelige exoskelet: Exoskeletets ulemper
Ulemper ved exoskeletter:
Ja, efter en uforpligtende konsultation har du mulighed for at afprøve exoskelettet hos en certificeret partner i nærheden af dig. Vi indhenter gerne tilbud afhængigt af exoskelet-applikationen og opretter en liste over exoskelet-partnere i Tyskland i dit område. Så før du bestiller exoskelettet, så tjek omkostningsdækningen for exoskelettet og få intensiv rådgivning fra os, din terapeut, læge eller BG.
Besøg vores indsigelsesservice med certificerede specialadvokater, hvor du også finder en oversigt over alle aktuelle BGH- og domstolsafgørelser om exoskeletter.
Exoskeletter er kun en af mange løsninger, da automatisering også kan gøre exoskeletter overflødige. I arbejdsområder med stationære arbejdsstationer kan disse i de fleste tilfælde indrettes ergonomisk, så exoskeletter kan undværes. Desuden skal risikovurderingen afgøre, om exoskeletter overhovedet kan bruges. Exoskeletter er dyre og ikke vedligeholdelsesfrie. Exoskeletter kan heller ikke være ISO-fri. Man kunne forestille sig at kategorisere dem som tekniske hjælpemidler i henhold til direktiv 2006/42/EF (maskindirektivet). Det ville beskrive bindende beskyttelsesmål. Disse kan allerede give retningslinjer for at undgå sundheds- og sikkerhedsrisici ved brug af exoskeletter. I Tyskland er dette EU-direktiv omsat til national lovgivning i den niende bekendtgørelse til produktsikkerhedsloven (maskinbekendtgørelsen - 9. ProdSV). Funktionsfejl kan ikke helt udelukkes, især ikke i forbindelse med aktive exoskeletter med elektronik eller pneumatiske drev. Når man bruger et exoskelet, kan der opstå farer i forbindelse med snuble- eller faldulykker. Derudover skal det undersøges, hvordan det er muligt at flygte hurtigt og sikkert fra en pludselig farlig situation med et exoskelet på. For eksempel kan den store vægt på nogle modeller være kritisk.
Exoskeletter understøtter og forstærker bevægelsessekvenser, så folk kan gå og stå igen. Leddene drives af servomotorer. Exoskelettets struktur afhænger af, om det bruges passivt eller aktivt.
Udtrykket "exoskelet" henviser til en ekstern struktur. Denne eksterne struktur, som efterligner bevægeapparatet, kan bruges til at omdirigere kræfter og beskytte følsomme områder af kroppen. Et eksempel på dette er lænderegionen, som er særligt udsat for diskusproblemer.
